LIKE

Vedholdenhed og den gode fortælling i ansøgningen blev nøglen til succes med Marie Curie-bevilling

fredag 01 nov 19

Kontakt

Charlotte Bay Hasager
Seniorforsker
DTU Vindenergi
46 77 50 14

Fakta

Marie Skłodowska-Curie Innovative Training Networks (ITN): et netværk som samarbejder om etablering af internationale ph.d. uddannelser og Erhvervs-ph.d.-uddannelser. Formålet med ITN er i perioder på 3 mdr. til 3 år at støtte ph.d. uddannelsen af "Early Stage Researchers" via forskertrænings- og ph.d.programmer ved konsortier bestående af universiteter, forskningsinstitutioner og -infrastrukturer og virksomheder fra EU. Netværket modtager støtte fra EU's program Horizon 2020.

Institut for Vindenergi er koordinator på to Marie Curie projekter:
LIKE: LIKE står for LIdar Knowledge Europe. Projektet havde kick off d. 21. oktober i år og støtter uddannelse af unge forskere i lidarbaseret vindmålingsteknologier og deres anvendelse i industrien. I projektet uddannes 15 Early State Researchers. Professor Jakob Mann leder den videnskabelige del og Charlotte Bay Hasager er manager på projektet.

I projektet Train2Wind vil man finde en øvre grænse for størrelsen af offshore vindmølleparker. Forskere vil prøve at besvare spørgsmålet, om hvor stor en uendelig stor vindmøllepark er - uendelig forstået som en vindmøllepark, hvor vindprofilen over vindmølleparken ikke ændres. Undersøgelsen sker ved at måle og beregne effekten af opblandingen af ny energi fra den uforstyrrede luft over vindmølleparken. Professor Jakob Mann leder den videnskabelige del og seniorforsker Gregor Giebel er manager på projektet.

Horizon 2020-programmet til Marie Curie Initial Training Networks (ITN) er et vigtigt instrument til fremme af europæisk koordinering af uddannelse af forskere på et tidligt stadium. Konkurrencen om Marie Curie-finansiering er hård, og kun ca. fem procent af alle ansøgninger går igennem. I år lykkedes det DTU Vindenergi at blive koordinator for tre Marie Curie ITN projekter. En af koordinatorerne, Charlotte Bay Hasager, fortæller her om sit projekt om brugen af Lidar-målinger og hvad, det kræver, at skrive en vellykket ansøgning.

Med tilsagnet fra Marie Curie ITN opnår instituttets projekter økonomisk støtte til ph.d. uddannelsen af såkaldte "Early Stage Researchers" gennem forskertræningsprogrammer og ph.d. programmer.

Vejen til at opnå støtten kan være lang, men en god forskningsansøgning er afgørende for at komme i betragtning til midlerne. En af dem, der har haft succes med sin ansøgning, er Seniorforsker Charlotte Bay Hasager fra DTU Vindenergi. Ansøgningen omhandler projektet LIKE, der skal uddanne unge forskere i laserbaseret teknologi inden for vindmåling, også møntet på brug i industrien. Som svar på spørgsmålet, om hvad nøglen til denne succes er, fortæller hun, at det er en fordel at have erfaring med EU-systemet og med at køre projekter. Og så er det godt, med hendes ord ”at have blik for hvad, der rører sig i samtiden på ens forskningsområde, så man rammer et område, hvor der er behov for forskning og ph.d. studerende”. Hun nævner desuden betydningen af et godt netværk af forskere på de internationale universiteter og i industrien: I LIKE projektet har hun ti partnere og 17 institutioner at samarbejde med.

Chefkonsulent på DTU Vindenergi Mattias Andersson har solid erfaring med forskningsansøgninger, og han har tre gode råd til forskerne, når de skriver ansøgninger. For det første skal man huske på, at Marie Curie ITN ikke er støtte til forskningsprojekter, men til projekter, der omhandler forskeruddannelse. Her er Charlotte Hasager enig: ”Det er en anden historie, der skal fortælles. Man skal argumentere for, at man sikrer et vidensniveau, der kan udvikle samfundet og de unge”, forklarer hun. For det andet er vedholdenhed afgørende, for det kan godt kræve flere ansøgninger at komme gennem nåleøjet til midlerne. Charlotte Hasagers erfaring bekræfter dette. Hun prøvede tre gange før, det lykkedes, men så var ansøgningen også gennemarbejdet til punkt og prikke. Undervejs blev der hyret et konsulentbureau til at hjælpe med at forfatte teksten til ansøgningen og et andet til at designe et logo. Mattias Andersson opsummerer nytten af at søge assistance i sit tredje råd til at lykkes med projektansøgninger: få al den hjælp, du kan. Blandt andet er det muligt at trække på de kompetencer, DTU fra centralt sted kan stille med i processen. Her oplevede Charlotte Hasager, at Den centrale Forskningsstøtte på DTU blandt andet kunne rådgive om eventuelle faldgruber i ansøgningsprocessen.

Charlotte Hasagers egen vilje, til at det skulle lykkedes at opnå støtte, var afgørende, og det er tydeligt, at hun brænder for projektet. Med egne ord fremhæver hun, at man skal tro på ideen og måske se, om man kan skille sig lidt ud fra mængden af ansøgere: ”En lille snedig ting jeg gjorde, var, at jeg i ansøgningen skrev, at lige som Marie Curie brugte røntgen til at vise ting, der normalt ikke er synlige, bruger vi lidar (instrument til at kortlægge vinden, bl.a. til at måle vindhastighed, red.) til at afdække det skjulte: vinden.”

Med støtten fra Marie Curie ITN forventer Charlotte Hasager at medvirke til at dække den mangel på ph.d. studerende, der er inden for området og på den måde styrke forskningen og udviklingen af lidar teknologien.