En lidar og en windscanner

Nyt endags kursus om lidarer brugt til offshore vindmålinger

onsdag 21 aug 19

Kontakt

Rozenn Wagner
Seniorforsker
DTU Vindenergi
46 77 59 50

DTU Vindenergi tilbyder nyt endags kursus. Kurset tager udgangspunkt i brugen af Doppler lidarar brugt til vindmålinger i forbindelse med offshore vindenergi.

DTU Vindenergi inviterer inden for den 25 november 2019. Her vil forskere fra instituttet give et endags kursus om lidarer brugt til offshore vindmålinger. Det er første gang nogensinde, at DTU Vindenergi afholder kurset.

Kurset er målrettet ingeniører, der vil bruge eller allerede bruger lidarer, og som har brug for at få en dybere forståelse af teknologien – både fordele og ulemper.

Målet med kurset
  1. At forstå måleprincippet for en Doppler vindlidar
  2. At forstå forskellen mellem turbulens målt ved hjælp af en Doppler-vindlidar og et sonisk anemometer, og hvordan man bruger turbulensmåling fra lidarer 
  3. At bruge vindlidarer til offshore-vindmølleprøvningstest
  4. At bruge flydende lidarer til vurdering af havvindressourcer
  5. At kende status for bedste praksis og internationale standarder.

Det er muligt at tilmelde sig kurset.