RELIABLADE: Øget pålidelighed af møllevinger

onsdag 07 nov 18
|

To af verdens ledende institutioner inden for vindenergi, tyske Fraunhofer Institute for Wind Energy Systems IWES og danske DTU Vindenergi, er med nationalt finansierede projekter gået sammen i det nye €17.6 millioner (131 millioner kr.) store RELIABLADE-projekt. Projektet er et strategisk samarbejde, som skal styrke forskningssamarbejde og tilbyde nye innovative ydelser til europæiske industripartnere.

Udvikling af møllevinger

I projektet vil forskere udvikle et vingedesign til en 40m vinge. Dette vil fungere som grundlaget for produktion af to vinger hos Fraunhofer IWES og derefter belaste dem gennem eksperimentelle tests hos DTU for på den måde at skade dem under kontrollerede forhold.

"Visionen for projektet er at udvikle metoder til design, drift og vedligeholdelse af vindmøllevinger ved at bruge en digital tvilling af hver produceret vinge. Vi vil så bruge denne digitale tvilling til at følge og forudsige tilstanden af hver vinge gennem hele dens livscyklus ved brug af en automatiseret tilgang til tilstandsmonitorering"
Kim Branner, projektleder, DTU Vindenergi

”Vi vil forbedre forståelsen af vingernes strukturelle opførsel. Derfor har vi udviklet et projekt, hvorigennem vi har kontrol over vingedesignet, produktionen og testen og kan undersøge skadesprocessen gennem hele vingens levetid med avancerede numeriske og eksperimentelle metoder. Dette er helt unikt inden for forskningen i vindmøllevinger og gør det muligt for os at validere komplekse skadesmodeller,” forklarer projektleder Florian Sayer fra Fraunhofer IWES.

For at afdække forskellige skadestyper vil de to vinger indeholde produktionsfejl som svage limsamlinger og skade i komposit eller sandwich materialerne. Testvingerne vil så blive sendt til projektpartneren DTU Vindenergi, hvor egenskaberne for de skadede dele vil blive vurderet under fuldskala test.

”Visionen for projektet er at udvikle metoder til design, drift og vedligeholdelse af vindmøllevinger ved at bruge en digital tvilling af hver produceret vinge. Vi vil så bruge denne digitale tvilling til at følge og forudsige tilstanden af hver vinge gennem hele dens livscyklus ved brug af en automatiseret tilgang til tilstandsmonitorering,” forklarer projektleder Kim Branner fra DTU Vindenergi.

Forbedring af strukturel pålidelighed

De tyske og danske projektpartnere planlægger også at udføre tests af subkomponenter samt at udvikle udmattelsesmodeller samt andre modeller til at forudsige udvikling af skader.

Med RELIABLADE yder projektpartnerne et markant bidrag til forbedringen af den strukturelle pålidelighed af vinger. Dette er vigtigt, da vingerne udgør en stor del af mølleomkostningerne, idet deres reparations- og serviceomkostninger er relativt høje.  De opnåede resultater vil gøre det muligt for industrien at forbedre omkostningseffektiviteten, at reducere omkostningerne til energiproduktion samt at øge deres konkurrenceevne internationalt.

Strategisk samarbejde inden for forskning i møllevinger

Det danske projekt

 

Det tyske projekt