Farvel til multirotoren på Risø

fredag 07 dec 18

Kontakt

Peter Hauge Madsen
Institutdirektør
DTU Vindenergi
46 77 50 01

Multirotorvindmøllen, der indtil nu har været placeret på DTU Risø Campus, er blevet taget ned. Undersøgelsen af det spæn-dende koncept er afsluttet.

Det er lidt mere end to år siden, at den noget anderledes multirotorvindmølle blev sat op på DTU Risø Campus. Vindmøllen, der har hele 4 rotorer med vinger har skilt sig ud sammenlignet med den gængse vindmølle, som de fleste kender.

Men nu er epoke forbi. For i disse dage bliver den ikoniske vindmølle taget ned. Vestas, der står bag opsætningen af vindmøllen, er sammen med DTU færdig med at teste på konceptet, og derfor bliver vindmøllen taget ned, forklarer Erik Carl Lehnskov Miranda fra Vestas:

”Med nedtagningen af multirotoren afsluttes et interessant og udbytterigt projektsamarbejde mellem Vestas og DTU Vindenergi. Vi glæder os til at publicere testresultaterne sammen med DTU i Wind Energy Science i 2019, siger” Erik Miranda, Director, Mechanical, Loads & Control Technologies hos Vestas.

Et varemærke
Det er med tårer i det ene øje og et smil i det andet, at multirotoren nu pilles ned, forklarer Peter Hauge Madsen, direktør hos DTU Vindenergi:

”Multirotoren har været et godt varemærke for os og et spændende projekt at deltage i. Den er velkendt i området, og vi har kunnet se ved vores åbne huse, at besøgende har været meget interesserede i at se nærmere på den”, siger han og fortsætter:

”Vi er glade for, at vi har arbejdet tæt sammen med Vestas med at teste på vindmøllen. Den er one-of-a-kind, og vi venter med spænding, hvorvidt Ve-stas vil gå videre med ideen.”

Læs mere om multirotoren her.

https://www.vindenergi.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=0CAB2198-7E31-4265-9376-22E5F13E087F&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Dansk-norsk-samarbejde-om-havvind-udvides
22 APRIL 2019