Anna-Maria Tilg

Meet the future - ph.d. studerende Anna-Maria Tilg fra DTU Vindenergi

mandag 03 feb 20
|

Kontakt

Anna-Maria Tilg
Ph.d.-studerende
DTU Vindenergi
93 51 06 82

Anna-Maria Tilg er ph.d.studerende på DTU Vindenergi og kommer fra en landsby tæt på det bjergrige Innsbruck i Østrig. Hun er meteorolog og brænder for at undersøge vejret og dets betydning for sliddet på vindmøllevinger. En sjældent solrig formiddag i januar fortæller hun om sit liv som ph.d. studerende her i Danmark.

Hvorfor valgte du DTU Vindenergi?
”Det, der bragte mig til DTU Vindenergi, var, at jeg havde hørt om Risø og de ting, der foregik her gennem en lærer på universitetet i Innsbruck. Han var engang postdoc her på Risø og citerede flittigt forskere fra DTU Vindenergi,” siger Anna-Maria Tilg.

Hun finder instituttets mange forskellige arbejdsområder inspirerende. Oprindelig var hendes arbejdsområde vandkraft, men hun ville gerne vide mere om vindenergi. I sektionen for meteorologi og remote sensing på DTU Vindenergi kan hun kombinere sine interesser inden for meteorologi og bæredygtig energi. Qua sin baggrund som meteorolog er hun vant til at kunne forudsige vejret, og med forskningen, der indgår i DTU Vindenergis projekt Erosion, ser hun på regnens betydning for sliddet, erosionen, på vindmøllevingers forkanter. ”Jeg var overrasket over hvor lidt fokus, der har været på sammenhængen mellem erosion af vindmøllevinger og vejret,” siger hun med undren.

På spørgsmålet, om hvad hendes forskningsområde er, svarer hun, at hun beskæftiger sig med at forudsige og måle nedbør. Disse to aspekter er vigtige for at opdage de episoder med omfattende nedbør, som kan forårsage erosion af forkanterne. Ved man, hvornår nedbøren vil indfinde sig, kan man skrue ned for vindmøllevingernes rotation. Den langsommere rotation giver nemlig mindre slid på vindmøllevingernes overflade, og netop dette er et vigtigt aspekt i Erosionprojektet. Projektet er ledet af Professor Charlotte Bay Hasager, der også er Anna-Maria Tilgs vejleder. Anna-Maria er med til at lave de målinger rundt om i landet, som er en del af projektet. Målingerne foregår med et såkaldt disdrometer, der er en sensor, som bruger laser til at måle nedbørspartiklers type, størrelse og hastigheden, partiklerne falder med. Kender man disse størrelser, kan man beregne energien, der er i nedbøren, og som kan erodere vindmøllevingen. Ved at benytte et disdrometer får man således meget mere information end ved traditionelle nedbørsmålinger, der oftest handler om mængden af nedbør.

Hvor vil din forskning blive brugt?
”Der er generelt stor interesse for forskningen i erosion af vindmøllevinger. Virksomhederne E. ON og Vattenfall er med i samarbejdet, og det er deres vindmøller, jeg laver målinger på,” fortæller Anna-Maria og nævner samtidig, at også Ørsted viser interesse for området. ”Forskningen er især relevant for offshorevindmølleparker, for erosionen af vindmøller til havs er langt mere udtalt end på land,” uddyber hun.

En ting er det rent faglige aspekt af den Ph.d. studerendes tilværelse her i Danmark – en anden er den nye kultur, hun møder på den danske arbejdsplads.

Hvordan oplever du kulturen her i Danmark og på instituttet?
”Som forsker er man jo normalt åben over for andre. Men her i Danmark er dørene altid åbne og hierarkiet er fladt: Man kan gå direkte til alle,” siger hun. Et andet eksempel på åbenheden er frokosten i kantinen, hvor sektionslederne sidder sammen med de ph.d. studerende. Der er nok mange lande, hvor det ikke ville ske, mener Anna-Maria. ”Den uformelle kultur hjælper i hverdagen, når man skal udveksle information kollegerne imellem,” siger hun.

Et godt råd til kommende ph.d. studerende?

”Vær åben. Miljøet her er inspirerende, og fordi vi er så forskellige kan vi lære meget af hinanden,” slutter Anna-Maria Tilg.