Online Master tiltrækker folk fra hele verden

fredag 25 aug 17

DTUs nye online master-uddannelse i vindenergi tiltrækker folk fra hele verden – fra Nord- og Sydamerika over Europa og til Asien og Australien.

4. september åbner DTU Vindenergi op for det første semester af den nye online masteruddannelse i vindenergi, hvor kursusdeltagerne kan studere hjemmefra. Det har fået forskere medarbejdere i vindbranchen og andre vindinteresserede fra hele verden til at tilmelde sig, viser opgørelsen over de i alt 33 deltagere, der har tilmeldt sig kursetuddannelsen.

”Det er glædeligt, at vi når så langt ud. Det var vores ønske fra start og hele ideen med netop at lave en online uddannelse,” fortæller Merete Badger, der er studieleder på online masteren.

Næste semester rundt om hjørnet
Der er ingen grund til at fortryde, hvis man ikke har fået tilmeldt sig kurset i første omgang. 1 september åbnes der op for tilmeldingen til 2. semester. På 2. semester vil der være fokus på, aerodynamik og aeroelasticitet, nettilslutning og integration af vindenergi samt den økonomiske og samfundsmæssige betydning ved brugen af vindmøller.

Hele uddannelsen er på engelsk, så det er selvfølgelig fortsat en forudsætning, at kursusdeltagerne kan arbejde på engelsk. 

Tilmelding til 2. semester lukker 15. november 2017, og semestret starter 29. januar 2018.

Læs om uddannelsen her.