Billede af Nikola Vasiljevic

Nikola Vasiljevic udnævnt til ambassadør for forskningsdata

tirsdag 12 feb 19
|

Kontakt

Nikola Vasiljevic
Forsker
DTU Vindenergi
46 77 50 60

Om Nikola

• 36 år
• Nikola er forsker på DTU Vindenergi i Test and Measurements sektionen og har været det siden 2016. siden hans tidlige indskrivning som ph.d. i 2010 har han aktivt arbejdet inden for området optical remote sensing (optiske fjern-målinger af vinden). Nikola ledte udviklingen, etableringen og anvendelsen af langdistance WindScanner systemet, der er en mobil infrastruktur for forskningen i atmosfæren og vindenergi. Siden 2017 har Nikola spillet en aktiv rolle inden for anvendelse af FAIR principperne inden for vindenergiområdet. Samtidig har han repræsenteret DTU Vindenergi i forskellige nationale og internationale data fora.
Nikola Vasiljevic fra DTU Vindenergi er blevet udnævnt til at være en af de første europæiske ambassadører ved The Research Data Alliance (RDA).

RDA er et fællesskabsdrevet initiativ, der blev startet i 2013 af Europakommissionen og USA’s regerings National Science Foundation og National Institute of Standards and Technology samt den australske regerings afdeling for innovation. Formålet var at geare den sociale og tekniske infrastruktur til at kunne dele og genbruge data.

Som RDA ambassadør kommer Nikola Vasilievic til at agere som en bro mellem vindenergi og RDA fællesskaber, der gør tovejskommunikation mulig og spreder engagementet: ideen er at promovere RDA ydelser og perspektiver parallelt med at strømline forståelsen og praktiske bidrag fra domæne-fokuserede datafælleskaber til arbejdet med RDA.

Aftalen følger en indkaldelse af ansøgere i 2018, hvor Nikola indsendte en ansøgning med titlen ”Synliggørelse af vinden”. Ud af de i alt 32 ansøgere blev seks udvalgt til at være RDA ambassadører.

Nikola Vasiljevic siger om den nye stilling:

“Jeg er meget stolt af at være blevet udvalgt til at være RDA Ambassadør, for det bekræfter de resultater, som vindenergi-fællesskabet har opnået i adskillige europæiske projekter, der handler om styring af forskningsdata. Jeg søgte stillingen, fordi den vil synliggøre vindenergiområdet inden for RDA og tillade vores fællesskab at udnytte den nyeste praksis inden for data styring. Samlet set vil det lade os få en problemfri integration i de store europæiske initiativer som fx den europæiske Open Science Cloud og GO FAIR.”

Læs mere om Research Data Alliance her
Læs mere om European Open Science Cloud her
Læs mere om GO FAIR initiativet her