Flemming Rasmussens 40 års jubilæum

Flemming Rasmussens 40 års statsjubilæum

mandag 25 sep 17

Kontakt

Flemming Rasmussen
Sektionsleder
DTU Vindenergi
46 77 50 48

Mere information om sektionen for aerodynamisk design

Du kan læse mere om Aerodynamisk design, (vær opmærk på, at det er på engelsk).

Mere information om programmet Wind Turbine Technology

Læs mere om programmet: Wind Turbine Technology her. (Engelsk tekst)

Sektions- og programleder ved DTU Vindenergi, Flemming Rasmussen, runder i oktober et skarpt hjørne, når han har været ansat ved DTU Vindenergi i 40 år.

I den anledning har vi spurgt lidt ind til de mange år på DTU Vindenergi. Vi er tilbage i halvfjerdserne, og Flemming skal vælge sit eksamensprojekt som civilingeniør på DTU. På det tidspunkt beslutter Flemming sig for, at han simpelthen må arbejde med vedvarende energi.

Derfor besluttede Flemming og hans medstuderende Troels Friis Pedersen, at de ville måle på en vindmølle på Risø, som to andre studerende havde sat op året før – men ikke var kommet i gang med at lave målinger på. Flemming og Troels var dog betænkelige ved, at der ikke var nogen vindmølleindustri, men tænkte: ”jamen det kan der jo blive….”.

For Flemming blev det en vigtig beslutning, og et vigtigt incitament for de næste 40 års arbejde.

Samfundsudvikling
Tilbage i halvfjerdserne tog vindenergi for alvor til. I Vestjylland blev Tvindmøllen udviklet, og på Sjælland ansøgte Helge Petersen, forsker på Risø, om EFP (Energiforskningsprogram) penge til at lave en ’Prøvestation for mindre vindmøller’ på Risø.

Flemming var i løbet af sit eksamensprojekt blevet kendt på Risø. Derfor spurgte Helge Petersen, Flemming, om han havde lyst til at arbejde på projektet. Flemming var efter endt eksamensprojekt blevet ansat på DTU og arbejdede med Nibemøllerne, et andet nationalt projekt med to demonstrationsmøller.

EFP projektet blev sat i søen, og i 1978 fik Flemming jobbet på Risø og skulle arbejde på at lave prøvestationen med afprøvning af forskellige mølletyper. Man ville finde ud af, om det der med vindkraft kunne blive til noget. På det tidspunkt var der bare marker. Intet var planlagt, og ingen vidste, hvor prøvestationen skulle placeres.

(fortsætter under billedet)

Møllerækken på Risø

Politisk vinde blæser den rigtige vej
Men de politiske vinde blæste den rigtige vej i begyndelsen af firserne, og med meget fordelagtige tax credits for investorerne i USA eksploderede eksporten af danske vindmøller til USA. Derfor opstod der hurtigt en vindmølleindustri i Danmark.

Flemming var ambitiøs, og sammen med sine kolleger kunne han se et kæmpe potentiale i vindkraftens fortsatte udvikling. Det havde dog den begrænsning, at styregruppen bag EFP-projektet på det tidspunkt fandt det unødvendigt med vindkraftforskning på Risø. Der skulle kun foregå afprøvning af vindmøllerne. Flemming og kollegaerne så imidlertid nødvendigheden af at opbygge et forskningsmæssigt grundlag for den nye industrielle udvikling.

Derfor kaldte vi det for vindkraftteknologisk udviklingsarbejde,” siger Flemming og smiler.

Grundlæggende skulle ingeniørerne skabe kontakt med industrien og opbygge et gensidigt samspil mellem parterne. Flemming havde meget fokus på kvalitet, et højt niveau og forsøgte at motivere industrien til at ansætte flere ingeniører til at udvikle vindmøllerne. Sideløbende tog ministeriet den politiske beslutning, at vindmøllerne skulle igennem en godkendelsesordning for at sikre kvaliteten. Det blev også Flemming og især kollegaen Peter Hjuler Jensens opgave at stå for det. Kvaliteten af de danske møller blev vigtig for eksporten til USA.

Vindmøllerne vokser
Flemming trækker på smilebåndet, når han tænker tilbage på, at nogle af de første vindmøllevinger, der blev lavet blot var 5 meter lange. Flemming husker, at de som led i Godkendelsen blev inviteret til at se en nyudviklet vinge på 7,5 meter. Det var fantastisk med en forøgelse på 50% i ét skridt - og i dag er vingerne mere end 10 gange længere, og effekten mere end 100 gange større.

”Det er en helt vild udvikling, og vi skulle hele tiden satse på at udvikle os, også vores rolle i forhold til industrien, og løfte os til næste niveau for at tage det næste skridt,” forklarer han.

Karrierens højdepunkt
Ved spørgsmålet om, hvad han er mest stolt af i sin karriere, bliver der et øjebliks stilhed. Flemming er godt tilfreds med, at det lykkedes at holde balancen, styre igennem kriserne og træffe en masse gode og rigtige beslutninger i løbet af de 40 år.

For Flemming er det vigtigt, at forskningen inden for vindenergi har et højt niveau, og han siger:

”Vi skal fortsat definere vindenergiforskningens rolle og berettigelse. Hvis vi ikke udvikler os, skal vi heller ikke være her. Vi er her ikke for vores egen skyld. Vi skal videre, for der er stadig meget mere viden at hente og udnytte, og vores viden skal være på forkant af udviklingen. Selv efter 40 år er vi kun ved ’enden af begyndelsen’ inden for vindenergis udvikling, som Peter Hauge Madsen siger.  Vi har fortsat store ambitioner, og den optimale vindmøllestørrelse ændrer sig hele tiden. Derfor skal vi også flytte grænserne hele tiden.”

På Institut for Vindenergi er man ikke i tvivl om Flemming store betydning inden for udviklingen af vindenergi.

DTU Vindenergis institutdirektør, Peter Hauge Madsen, siger:
”Flemming har med sit store engagement haft en stor betydning for udviklingen og forskningen af aeroelastisk design.”

Også blandt medarbejderne er der rosende ord. Seniorforsker Frederik Zahle tilføjer:
”Flemming har været rigtig god til at skabe en fælles forståelse for hvor vi skal hen med vores forskning, og den røde tråd i vores arbejde. Han er også meget fokuseret på vores arbejde kommer ud til industrien.”

Flemming Rasmussen, privat

Flemming Rasmussen bor i Roskilde, er gift og har to voksne børn og tre børnebørn. I begyndelsen boede de i et hus lejet af Risø. Denne ordning var lavet for at tiltrække flere forskere til området. Flemming har i hele perioden spillet fodbold, og senere også tennis med kollegaer fra DTU.