Kom til åbent hus på DTU Risø Campus

mandag 23 jul 18

Kontakt

Charlotte Boman Hede
Kommunikationsmedarbejder
DTU Vindenergi
30 53 38 87
Kom og se vores nye store faciliteter, DTU Large Scale Facility samt Poul la Cour vindtunnelen. Der vil desuden være ture ned til vindmøllerne og gode historier om vindenergi. Arrangementet er den 8. september kl. 10-13.

Den 8. september 2018 inviterer DTU Vindenergi indenfor på DTU Risø Campus. Der vil være rundvisninger i den nye Poul la Cour vindtunnel, der blev officielt indviet i april i år, men som først bliver taget i brug senere på året. Der vil være ture ned til vindmøllerne på DTU Risø Campus og gode historier om vindenergi.

DTU Large Scale Facility

Poul la Cour Tunnel

Selve arrangementet finder sted omkring Large Scale Facility, den anden nye bygning på Frederiksborgvej 399, hvor det også vil være muligt at se nærmere på DTUs vindbil, der i 2016 satte ny rekord ved at køre hurtigere end vindens hastighed.

Kig forbi:

Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde den

8. september 2018 kl. 10.00-13.00

Der er gratis adgang og ingen tilmelding, så mød blot op med godt humør, så sørger DTU Vindenergi for resten.