Åbningen ind til kontraktionen - a look into the contraction

Poul La Cour vindtunnelen er godt på vej

tirsdag 26 sep 17

Kontakt

Christian Bak
Seniorforsker
DTU Vindenergi
46 77 50 91

Få flere information om vindtunnelen

Er du interesseret i at læse mere om den kommende vindtunnel, er der mere information at hente her på engelsk.

Der arbejdes på højtryk på at få færdiggjort den nye nationale vindtunnel, Poul La Cour Tunnelen – både fra leverandørernes side og fra medarbejderne på DTU Vindenergis side

Projektleder Christian Bak gør status på, hvor langt de er kommet med byggeriet, og med henvisning til nedenstående figur 1. gennemgår han vindtunnelen.

 
Tunnelen er godt i gang og størstedelen af byggeriet er leveret. Selve kanalen – altså gulve, vægge og lofter - er bygget, kontraktionen er installeret, samtlige ledeskovle i alle fire hjørner er installeret og blæseren med en diameter på 4,7 meter er sat på plads.

Bagsiden af blæseren

På fotoet ses bagsiden af blæseren.

Planen er, at der i løbet af september og oktober måned skal installeres de resterende dele til kølefladen og kølemaskinerne, og samtidig skal der opsættes strømningsbehandlende net i stagnationskammeret, der retter strømningen op og gør den lavturbulent.

Planen er, at den aerodynamiske del af vindtunnelen er færdiggjort i december måned, hvorefter blæseren kan tændes, så man for første gang kan cirkulere luft gennem vindtunnelen.

 ”Nu da leverandørerne er ved at være færdige med deres leverancer om ikke så længe, så er det vigtigt, at vi fra DTU Vindenergis side er klar til at rykke ind med testsektionen med alt det avancerede måleudstyr. Det arbejder vi meget målrettet på”, siger Christian Bak.

I de første måneder af 2018 skal DTU Vindenergi gøre den akustiske del af vindtunnelen færdig, og når foråret i 2018, vil en af verdens største universitetsejede vindtunneler allerede have gennemført en række indledende tests.

Figur 1.

Gennemgang af vindtunnelen