Drivetrain Facility

The objective of the drivetrain test facility is to investigate the behavior of the total system from the main bearing near the rotor to the output into the electric grid. 

Formålet med testfaciliteten er at undersøge funktionaliteten i det samlede gearsystem fra hovedlejet nær rotoren til output i elforsyningsnettet.

DTU Vindenergi har etableret et 1 MW-anlæg til afprøvning af komplette gearsystemer til vindmøller. Testanlægget består af drivmotoren, der er hævet op som en nacelle (vindmøllens ”maskinhus”), og er sammensat af to ABB 500 kW motorer i serie sammen med en gearkasse, bremsetromle og tilhørende hydraulik. Testudstyret, der er forbundet med drivmotoren gennem en lang aksel og støttet på et fleksibelt fundament.

Med brugen af anlægget, er det muligt at teste gearsystemer til vindmølle af varierende hastighed med fokus på at udvikle de optimale forsøgsopstillinger og guidelines for test, så diverse designkriterier overholdes. Opsætningen gør det muligt at teste forskellige teknologier, konfigurationer og potentielle fejltilstande, så der kan designes gearkasser og transmissionssystemer med forbedret pålidelighed.

Prætests
Anlægget gør det også muligt at lave prætests for at udvikle og verificere procedurer i mindre skala, inden de bliver implementeret i fuld skala på store kommercielle anlæg.

Det giver mulighed for over tid at udvikle et katalog af standardiserede testmetoder og procedurer samt at generere en vidensbase for teknikker, som kan overføres til store faciliteter, hvor optimering har større betydning for kunderne.

Specifikke belastningssituationer for kommercielle gearsystemer kan afprøves i mindre skala i testanlægget, så der efterfølgende kan udfærdiges en passende plan for den kommercielle test.

Placeringen af anlægget hos DTU giver desuden mulighed for samling af viden og færdigheder i en højt specialiseret gruppe forskere inden for vindenergi og vindmølleteknologi.

 

Kontakt

Anand Natarajan
Seniorforsker
DTU Vindenergi
46 77 50 65