Samarbejde internationalt

For DTU Vindenergi er det essentielt at være en aktiv samarbejdspartner ikke blot i Danmark, men også internationalt. DTU Vindenergi deltager derfor både i projekter, alliancer, standardiseringsudvalg, politiske initiativer mv.

Det internationale samarbejde er vigtigt, for på den måde arbejder instituttet med de bedste. Samtidig er det en måde, hvorpå instituttet støtter danske virksomheder ude i verden. 
DTU Vindenergi spiller desuden en proaktiv rolle i Det Europæiske Fællesskab.

Europæisk samarbejde
DTU Vindenergi bestræber sig på at udvikle strategier og fælles holdninger sammen med en række europæiske partnere. På den måde kan instituttet være med til at definere den europæiske forskningspolitik inden for vindenergi.

Instituttet er desuden en vigtig bidragyder til europæisk forskning i vindenergi. Instituttet er med i forskellige europæiske initiativer og organer og deltager i rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling, Horisont 2020.


EERA Europæisk forskningsalliance
DTU Vindenergi er koordinator for European Energy Research Alliance (EERA) , som er et fælles program inden for vindenergi. Rollen som koordinator betyder, at instituttet er en central aktør i gennemførslen af den strategiske forskning inden for rammerne af SET-planen.

Instituttet er desuden ansvarligt for udviklingen af European Research Infrastructures og for det europæiske konsortium af partnere, der har planer om at etablere og drive European WindScanner Facility: WindScanner.eu. 

Vindtunnel og Large Scale Facility
I 2017 åbner DTU Vindenergi for den nye Vindtunnel og Large Scale Facility på Risø Campus. Begge faciliteter kan bruges i internationalt samarbejde.

Photo: Iben Julie Schmidt

 

Photo: Iben Julie Schmidt

http://www.vindenergi.dtu.dk/Samarbejde/Internationalt_samarbejde
18 AUGUST 2017